Sponsorer

Odsherred brandmuseum er ved at etablere Danmarks eneste bibliotek alene med litteratur, film, billeder m.m., fra danske brandvæsener.

Udgangspunktet er en samling af mapper m.m. med årsrapporter, billeder, køretøjslister m.m. fra de forskellige kommunale brandstationer i Danmark, som museet har fået fra det tidligere Redningshistoriske forening, hvor Børge Gregersen havde været en ivrig samler af dette materiale.

I det nybyggede bibliotekslokale på over 50 m2 er det hensigten at udbygge samlingen med forskelligt litteratur m.m. fra danske brandvæsener, og der er allerede tilgået en række historiske bøger og værker fra foreningernes medlemmer og andre med interesse for området.

Målet er, at få alle danske brandvæsener til at fremsende relevante tidsskrifter, jubilæumsskrifter, bøger m.m. til museet, således at det er muligt at danne sig et samlet indtryk af udviklingen indenfor brand og redning gennem de seneste par hundrede år i Danmark.

Biblioteket kan så anvendes af studerende, brandentuiaster, brandvæseners personale og andre interesserede til at få yderligere indblik i brandvæseners historie og liv.

Vi håber derfor mange brandvæsener og private vil bidrage med bøger, tidsskrifter, billeder m.m., således at vi kan få et så komplet bibliotek som muligt.

Kontakt museet på tlf. 21 65 32 24 eller send det til museets adresse på Industrivangen 12, 4550 Asnæs.

Scroll to Top